Kalender & træning

OBS. Kalenderen nederst på hjemmesiden er IKKE aktiv i øjeblikket. Læs herfor teksten.

Saunaen har været på “sommerferie” og vintersæsonen 2022/2023 er i fuld sving

HIMMELSØ og SAUNA
Vi tilbyder udendørs svømmetræning i Himmelsøen med sauna på udvalgte dage, der bliver slået op i Holdsport, hvor du også skal tilmelde dig, hvis du vil være med. Det forudsætter at du er aktivt betalende medlem.

Der er nu faste træningstider ved Himmelsøen med sauna:
Mandag: 16:00 – 17:00 – Himmelsøen
Tirsdag: 19:00 – 20:00 – Roskilde Badet, indendørs
Onsdag: 16:30 – 17:30 – Himmelsøen
Torsdag: 9:30 – 10:30 – Himmelsøen
Søndag: 9:00 – 12:00 – Himmelsøen

Husk at tilmelde dig via Holdsport, hvor træningen også bliver aflyst hvis der ikke er mindst 2 til de faste tider, da man ikke må svømme og træne alene. Der kan være andre og midlertidige træningstider hen over ugen. Som medlem kan disse tider ses i Holdsport.

Der er ikke træner eller livredder tilstede. Du træner og svømmer på eget ansvar og altid sammen med andre og dermed aldrig alene.

Installer derfor Holdsport app’en på din pc og/eller mobil. 

SAUNA-passer
Træningen på de faste tider forudsætter at der er en saunapasser – der står for at åbne og lukke.
Læs manualer for saunaregler, klargøring og rengøring – og meld dig som saunapasser til Thomas Steenberg, der er ansvarlig for drift af saunaen.
Skriv til: thomas@risf.dk – og fortæl hvilke dage du gerne vil stå for.

Book tid til sauna + venteliste
Der må være 15 personer i saunaen af gangen
Du booker saunaen for 30 minutter af gangen – og må kun melde dig på 1 x 30 minutter om dagen. Du må gerne svømme før-, under og efter din træningstid, bare du overholder sikkerheds-og svømmereglerne

Hvis der er 15 tilmeldte til en opslået træning – kan du skrive dig på en venteliste og vil få besked, hvis der bliver ledigt.

HUSK derfor ALTID af afmelde dig, hvis du IKKE skal bruge din bookede tid.

Booking af tid ud over de faste træningstider
Ønsker 3 medlemmer at benytte saunaen udenfor de faste træningstider – tages der kontakt til Thomas Steenberg som opretter tiden i Holdsport.dk

Der SKAL ALTID være en sauna-passer som påtager sig ansvaret for både klargøring og slutrengøring. Læs manualer for saunaregler, klargøring og rengøring.

Søg træningsmakker
Hvis du er aktivet betalende medlem af RISF kan du søge efter svømmemakkere til at træne med på vores interne Facebookside:
RISF. Træningsgruppe for aktive issvømmere i Roskilde Issvømmer Forening

I vores interne Facebookgruppe kan du også søge efter andre issvømmere, der har lyst til at deltage i en ekstratræning. Det kræver (af økonomiske grunde) mindst 4 deltagere for at en træning med sauna kan gennemføres.

Sauna og træning på sigt
Det er foreningens mål at ALLE medlemmer skal kunne følge instrukserne og dermed kunne åbne og lukke saunaen, så saunaen på længere sigt benyttes mest muligt og på alle dage, når økonomien tillader det.

TEKNIK- og LIVREDDERTRÆNING i svømmehal i 2022/2023
Vi tilbyder indendørs svømme- og tekniktræning i Roskilde Badet hver tirsdag kl. 19-20 frem til foråret 2023 og Livreddertræning i Maglegårdsbadet. Disse tider vil blive slået op i Holdsport for medlemmer.

Tilmelding foregå via Holdsport.dk

Hold øje med foreningens Facebookside: Roskilde Issvømmer Forening – RISF, der også er integreret med vores hjemmeside www.risf.dk

På foreningens officielle Facebooksiden annoncerer vi åbne events, som vi plejer at holde et par gange om året, når der ikke er corona-restriktioner.

 Vel mødt og på gensyn i RISF!

Vi glæder os til at se dig.

Dyrk ny nationalsport – bliv issvømmer!

❤ – Fællesskab gennem isvand!