Roskilde Iceswimmer Team – RISF på vej til VM 2020

“Ø” som i issvømmer fungerer ikke på “udenbys”, så når medlemmer fra Roskilde issvømmer Forening – RISF (aktive som passive medlemmer) melder sig til udenlandsstævner kalder vi os: Roskilde Iceswimmer Team – RISF

For at samle alle fra Roskilde Issvømmer Forening – RISF der skal med til VM i issvømning i Slovenien d. 3.-9. februar 2020 har vi lavet Facebookgruppen: Roskilde Iceswimmer Team – RISF til VM 2020

Meld dig ind med det samme – også selvom du bare drømmer om at tage med.

Meld dig også ind på den landsdækkende Facebookside: Danmark til VM – vi gør det igen! Issvømning i Slovenien 2020

Det er meningen at vi koordinerer “vores Roskilde ting” på vores lokale Facebookgruppe.
Fx. Kontakt til lokale sponsorer til at vi kan få ens tøj og andre goodies,  aftale rejser, ophold, transport til og fra samt dernede, restaurantbesøg, møder mv . Bare byd ind med noget der beriger turen …..

På den landsdækkende Facebookside kan vi koordinere alt der vedrører det samlede landshold.
Fx. Kontakt til sponsorer der vil give tilskud til eller fuldt ud betale udstyr til ALLE på landsholdet.
Dvs:

  • ens badehætter med danske flag – disse er allerede doneret af www.watery.dk
  • ens rød/hvide uldhuer med det danske flag- er forhandlet ned til ½ pris så hver hue koster ca. kr. 120 hos www.skisport.dk
  • danske flag på træstang – kan købes for ca. kr. 8 pr. styk.
  • bannerflag
  • ens rød/hvide tasker med dannebrogsflag
  • fuldt betalt eller tilskud til træningslejren d. 10.-12. januar 2020 i Odense

For at samle et sponsorhold der arbejder for at samle penge ind til ALLE på landsholdet er messengergruppen:
Sponsor – VM 2020 Issvømning lavet. Meld dig gerne på den hvis du har lyst.

Dyrk ny nationalsport – bliv issvømmer!

❤ – Fællesskab gennem isvand!
Mette og team RISF