Efter DM/før VM og livredder træning søndag den 26. januar kl. 16-18

Søndag den 26. januar holder vi lidt ekstra svømmetræning for dem som har lyst til at være med.
Vi mødes i Sankt Jørgens Badet, Roskilde, Helligkorsvej 42 c, 4000 Roskilde, kl. 16 – 18

Alle medlemmer af RISF – aktive som passive – er velkomne til at træne den dag. Vores fokus vil være på:
1. Teknik og træning til VM og andre stævner. Her ville vi gerne træne: start, vendinger og lidt hjælp til svømmeteknik.
2. Livredder træning; bjærgning, (forskellige metoder), frigørelses greb, dykning, redning med havtasken, brug af redningskrans m.m.

Fordelen ved træningen på søndag er at vi har tid til at øve os – uden at vi bliver afkølede. Det giver os mere tid til at kunne øve os i fred og ro. Det vil hjælpe når vi er i det kolde vand.

Træningen er for alle medlemmer af Roskilde Issvømmer Forening – RISF. Derfor er alle input velkomne. Skriv endelig forslag på vores FB-gruppe for aktive medlemmer, hvis du har et bestemt ønske.

Vi træner ikke førstehjælp eller hjertelungeredning den dag. Det har vi planer om at gøre en anden gang.

Hvis der er nogen som kunne godt tænke sig at tage livredderprøven kan vi også finde lidt træning og en dag til selveste prøven.

Velmødt i Sankt Jørgens Badet på søndag.

HUSK.
ALT det UDSTYR du har planer om at bruge til et DM eller VM. Vi træner nemlig alt det handler om at få tøjet af og komme i vandet på tid ….
DVS: Svømmetøj, badehætte, briller, vat, sko, sokker, uldtøj, dryrobe, mv + din HAVTASKE (hvis du har en) – da vi træner livredning med havtaske.

Hvis du kender nogen som gerne vil med til træningen kan de godt når det, hvis de melder sig ind i RISF inden søndag d. 26. januar.

På vegne af sikkerhedsudvalget
Mette og Matthew

PPS. Stort og hjertelig tillykke med ALLE de fine resultater RISF havde til et det fuldstændig fantastiske DM i weekenden.
❤ – Fællesskab gennem isvand!