Oplev fællesskabet. Bliv issvømmer for en dag d. 9/10 kl. 10-12 ved Himmelsøen

Har du ikke prøvet issvømning før eller vil du bare svømme i det kolde vand igen – har du chancen nu.
Kom selv, medbring familien og de venner og kollegaer som du tror vil have interesse i også at mærke glæde i det kolde vand.

Roskilde Issvømmer Forening – RISF holder åbent GRATIS event søndag d. 9. oktober kl. 10-12 ved Himmelsøen.

Adressen er:  Darupvej 150, 4000 Roskilde – lige overfor dyreinternatet.
Er du i bil, skal du sætte bilen på P-pladsen og følge trapperne ned mod vandet.
Er du på cykel, kan du køre helt dertil.

Medbring:
Badetøj
2 store håndklæder
Badetøfler
Badehætte
Morgenkåbe eller lignende
Flydemidlet en havtaske – hvis du har det
Varmt skiftetøj
Varme støvler eller sko og tykke sokker
Hue og gerne vanter
Varme drikke

Sikkerheden er i orden
Der er obligatorisk sikkerhedsinstruks kl. 10.00, 10.30 & 11.00 – og du bader/svømmer på eget ansvar.

OBS
Alle der går i vandet skal være iført badetøj, en badehætte og flydemidlet en havtaske, badehætte og havtaske kan du låne, hvis du ikke har det.

RISF stiller med livredder på strandbredden.

Du skal naturligvis have et godt helbred og kunne svømme 200 m i en indendørs svømmehal, men behøver IKKE at have erfaring med koldt vand.

Få varmen i vores sauna
Efter du har været i vandet, kan du benytte vores dejlig varme sauna.

Vi glæder os til at se dig.

Dyrk den nye nationalsport – bliv issvømmer i RISF.
❤- Fællesskab gennem isvand!